Nordahl Grieg Fredsfond - Stiftelsen Natur og Kultur

Vad kan FN göra åt den internationella vapenhandeln ?

Paul Beijer
Utrikesdepartementet
Enheten för Nedrustning och ickespridning



___

•      Bakgrundsteckning – väpnat våld och konflikt
•      Den internationella handeln med vapen
•      FNs insatser (en kronologi)
•      FNs vapenhandelsregister
•      FNs program för små och lätta vapen
•      ATT
•      Inverkan på nationell exportkontroll
___

Det kalla krigets slut innebar inte fred

Irak-Kuwait 1990-1991
Rwanda 1990-1993
Algeriet 1991-2002
Sierra Leone 1991-2002
Sydossetien 1991-1992
Forna Yugoslavien 1991-1999
Burundi 1993-2005
Tjetjenien 1994-2009
Demokratiska Republiken Kongo 1996-2003
Albanien 1997
Republiken Kongo 1997-1999
Eritrea-Etiopien 1998-2000
Kosovo 1998-1999
Liberia 1999-2003
Afghanistan 2001-
Irak 2003-2011
Centralafrikanska Republiken 2004-2007
Darfur 2006-
Georgien 2008
Elfenbenskusten 2010-2011
Syrien 2011-
Libyen 2011-
Mali 2012-
Ukraina (Donbass) 2014-
___

Det väpnade våldets effekter

•      I snitt dör 1 person per minut av väpnat våld
•      Mångdubbelt fler skadas och får fysiska och psykiska men för livet
•      I konfliktområden dör också manga fler av undernäring och sjukdomar – i avsaknad av fungerande samhällsinstitutioner
•      Sexuellt våld har blivit en medveten taktik
•      Stora flyktingströmmar genereras, och har sina egna riskmoment
•      Bara 14% av det väpnade våldets dödsoffer härrör sig från konflikter
•      Resten i ‘fredliga’ samhällen
•      Det globala genomsnittet :     7 per 100 000
•      Japan, Singapore, Island :   0,3 per 100 000
•      Sverige :                                0,7 per 100 000
•      Honduras :                          90,4 per 100 000
•      Centralamerika, Karibien, Latinamerika och Afrika dominerar i kategorin över 10, men även Ryssland är med
•      Det civila väpnade våldet har uppskattats kosta 100-150 miljarder USD per år
___

Den internationella vapenhandeln

Handeln med tyngre vapensystem 1950-2015 (källa – Sipri)









___

De tio största exportörerna av tunga vapensystem
2011-2015 (källa – Sipri)








___

Handeln med små och lätta vapen  (Källa: Small Arms Survey)





___

Finns det invändningsfri handel ?

•      Nischproduktion – dyra, högteknologiska system
•      Ersättningsinvesteringar i stabila länder
•      Stabiliserande export ?
___

Hur ser den problematiska handeln ut ?

Legal men oansvarig handel
Oreglerad handel
Illegal handel
___

FN:s insatser, en kronologi

1990:          Irak invaderar Kuwait
1991:          UN Register of Conventional Arms
1997:          Mine Ban Convention (Oslo-konventionen)
1997:          Oscar Arias appell
2001:          UN Program of Action on Small Arms and Light Weapons
2005:          Firearms Protocol
2005:          International Tracing Instrument
2008:          Cluster Munitions Convention (Ottawa-konventionen)
2010:          Arms Trade Treaty förhandlingar inleds
2013:          Arms Trade Treaty
2015:          Agenda 2030
___

UN Register of Conventional Arms (“FN-registret”)

•      Omfattar alla FNs medlemsstater
•      Frivillig, förtroendeskapande
•      Årlig rapportering av export och import av sju kategorier tunga vapen
•      Vikande deltagande
•      Små och lätta vapen ingår inte fullt ut
•      Inte heller anskaffning från egen produktion
•      Expertöversyn vart tredje år
___

UN Program of Action on Illicit Small Arms and Light Weapons

•      Omfattar alla FNs medlemsstater
•      Frivillig
•      Fokus på illegal handel
•      Fokus på åtgärder på nationell nivå, för att förhindra “läckage” till den illegala marknaden
___

Arms Trade Treaty

•      Krav på kontroll över internationell handel
•      Reglering av handeln, inte förbud
•      Juridiskt bindande
•      Omfattar bara statsparter, men sedvanerättsligt normbildande
•      Normer för exportbedömningar
•      Rapporterigsskyldigheter
•      Ingen överstatlighet
•      Varje statspart genomför efter egna förutsättningar
•      Stöd för införande
___

Hur verkar ATT ?

•      Mer ansvarsfull legal handel
•      Kraftig minskning av den oreglerade handeln
•      Utökad kontroll ger bättre förutsättningar att tackla den illegala handeln
___

Stödet för ATT

•      Röstades igenom i FNs Generalförsamling med 154-3-22
•      130 stater har undertecknat
•      87 stater har ratificerat
•      Hastighetrekord i FN









___

Hur har FN-arbetet påverkat nationell exportkontroll ?

•      Traditionellt: säkerhetspolitiska bedömningar
•      Sedan 1990-talet: mänskliga rättigheter
•      Med ATT: humanitär rätt, GBV
•      Med Agenda 2030: kopplingen görs mellan väpnat våld och ekonomisk/social utveckling
___

Tack för uppmärksamheten !

Frågor eller kommentarer ?

Power Point foredrag på Nordisk Folkeriksdag 2016.




















Er det muligt at løse Palestinakonflikten?
 
Af: Brita Bastogi, Breelteparken 203, DK92970, Danmark
Tlf: 45864132/ mobil 2253132; e-mail: bastogibrita@gmail.com

Til Nordisk Folkerigsdag 31. juli til 4. august, 2016. 

Tema: Fredlig konfliktlösning en bristvara i dagens värld – kan Norden visa vägen?

Jeg er blevet bedt om, at tale om : Er det  muligt at løse Palestinakonflikten?
 
Og mit korte svar er: nej, det tror jeg ikke det er.
 
Det er ikke kun fordi jeg er en gammel, desillusioneret aktivist. Hvis vi havde lyttet lidt mere til hvad den amerikanske professor, Noam Chomsky, i sine utallige bøger og artikler har prøvet at fortælle os i årevis, nemlig at USA lige siden den 2. verdenskrig kun har stræbt efter at blive verdens eneste supermagt, uden hensyn til nogen eller noget, så havde vi måske bedre forstået hvad det egentligt er, der foregår i Mellemøsten. 
 
Eller hvad med den franske jøde, Pierre Stambul, der i en nyligt udgivet bog siger: Igennem et århundrede har zionismen fungeret ved hjælp af  facts on the ground . Med de vestlige ledere som medskyldige har zionismen gjort FN og alle de institutioner, der skulle sørge for, at international ret blev overholdt, afmægtige.
 
USA har brug for en allieret blandt alle disse  rogue states , som George Bush kaldte dem – altså banditter –og sådan er arabere jo altid blevet opfattet af vesten.
 
Araberne sidder på olien. Det er nødvendigt at kunne styre olien, der absolut ikke skal deles med Rusland og Kina.  Derfor er Israel et uhyre vigtigt vestligt land. 
 
Så hvad sker der med Palæstina? 

1: Palæstina 1946 til 2009 (kort). Postkort fra Palæstina Initiativet og Human Rights March
Palæstina forsvinder – fra 1946 og op til i dag. 

Hvordan er det muligt, at lige efter en verdenskrig, lige efter oprettelsen af FN, ser vi  den vestlige verdens accept af Israels antidemokratiske – anti-menneskerettigheder – anti alle mulige FN konventioner og resolutioner – uden følger  – 

Ja, så jeg er bange for, at Palæstina er færdig.

Palæstina skal tømmes for palæstinensere. Det er det israelske endlösungsprojekt, der startede med de zionistiske ideer fra slutningen af 1800 tallet, godt hjulpet af de kristne zionister –og hen ad vejen blev de zionistiske ideer om et Storisrael konkretiseret med fuld støtte fra USA og dets allierede.
 
2; Zionistisk Forslag 1919 (kort side 11). Niels Høirup: DET HELLIGE LAND, kommenteret atlas over Palæstina / Israel. Regnbue Tryk, 2013.   
 
Her har vi det Storisrael, som jeg tror de stadig arbejder på – grænsen går ind over Libanon, Syrien, – langt ind i Jordan –  Sinaihalvøen og Ægypten.

Og Israel har stadig ingen officielle grænser.

Den største militære hjælpepakke til noget land i USA’s historie blev lovet til Israel her midt i juni, fordi – understregede Susan Rice (Præsident Obamas sikkerhedsrådgiver), Israels sikkerhed er hverken af interesse for Demokraterne eller Republikanerne – det er en vedvarende amerikansk interesse . 

Så verdens eneste supermagt bakker officielt projektet op – EU trisser lidt modstræbende efter. Ikke engang de arabiske stater råber højt, og det palæstinensiske lederskab er en samarbejdsregering. 
Israel har en geopolitisk placering, der gør det så vigtigt for de vestlige magter, at alle de værdier vi hele tiden får at vide VI står for, pludselig ikke betyder noget som helst. Krigsforbrydelser, massakrer, alt er tilladt.

Og efter den svada kunne jeg jo bare sætte mig ned, men jeg vil gerne have lov til at forklare den baggrund, og den udvikling, der gør mig så pessimistisk. 

Lad os starte ved forløbet fra omkring 1948.

3;  Al Nakba 1947 – 1949 (kort side 25). Niels Høirup: DET HELLIGE LAND, kommenteret atlas over Palæstina / Israel. Regnbue Tryk, 2013.  

Den 14. maj. 1948, udråbte Ben Gurion Israels uafhængighed. For jøderne deres befrielsesdag, for palæstinenserne  Al Nakba, katastrofen.

Den etniske udrensning var allerede godt i gang. Palæstinenserne i den israelske del af Palæstina, blev fordrevet fra deres landsbyer med trusler, vold og mord. Vi kender resultatet. Over 500 landsbyer blev tømte med en 69700,000 mennesker på flugt, hvoraf mange i dag stadig sidder i flygtningelejre på Vestbredden eller i de omkringliggende lande. Det var jo ikke lige det, det nydannede FN havde forestillet sig. Så de sendte den svenske diplomat, Folke Bernadotte til Israel som mægler.  Helten, der havde befriet danske og norske fanger fra koncentrationslejrene, var derfor også anerkendt af jøderne, som mægler.

Bernadotte brød sig ikke om, hvad han så. Han mente at FN beslutningen skulle gennemføres. Det vil sige, at der også skulle være en palæstinensisk stat, og han insisterede på de palæstinensiske flygtninge ret til at vende tilbage til det Israel de var fordrevet fra.
Det huede ikke den zionistiske terroristorganisation Lehi bedre kendt som Sternbanden.  Så den 17. september, 1948, myrdede de ham i Jerusalem Selvom ingen var i tvivl om, at det var Sternbanden der stod bag, blev ingen dømt. 

En af Sternbandens ledere, var den senere Premierminister Sharon. Men, i december 1948 vedtog FN Resolution 194 om de arabiske flygtninges ret til at vende tilbage. En resolution Israel aldrig har respekteret.

Hvorfor bruger jeg så meget tid på det? Det gør jeg, fordi det faktisk er symptomatisk for den måde Israel har brugt vold på, lige fra begyndelsen, og har haft frie hænder til det.

Hvis man er interesseret i denne periode af udrensninger, vil jeg anbefale den israelske historiker Ilan Pappes bog :  The Ethnic Cleansing of Palestine  fra 2006.

Uafhængighedserklæringen

4: FORENEDE NATIONER DELINGSPLAN 1947 (kort side 23). Niels Høirup: DET HELLIGE LAND, kommenteret atlas over Palæstina / Israel. Regnbue Tryk, 2013.

Da Ben Gurion den 14. maj, 1948 oplæste  Israels Erklæring om Grundlæggelsen af Staten Israel  – stod der i denne uafhængighedserklæring, at   Den 29. november 1947 vedtog FNs generalforsamling en resolution om etableringen af en jødisk stat i Eretz-Israel. Men det var jo et falsum. FNs resolution omhandlede etableringen af TO stater – en arabisk og en jødisk….  Og Jerusalem skulle være et FN-område Så fra første dag af deres selvudnævnte uafhængighed – eksisterer der kun et land i Palæstina – Eretz-Israel. 
Nu skal I ikke være bange for, at jeg vil gå igennem hele perioden op til i dag, med de forskellige krige eller de utallige såkaldte forsøg på at finde fredsløsninger, det er en opgave, der ville strække sig over mange dage – men jeg vil gerne fremhæve nogle af de ting jeg synes er væsentlige.
 
5: Israel efter seksdageskrigen 1967 (kort side 333).

KONFLIKT OG STORMAKTSPOLITIKK I MIDTØSTEN, af Hilde Henriksen Waage.

Seks-dages krigen i 1967, blev afgørende for det militære styrkeforhold. Den ægyptiske præsident Nasser, der altid havde kæmpet imod den vestlige dominans i Mellemøsten, håbede at kunne slå israelerne, men tabte eftertrykkeligt. Israel beherskede nu den ægyptiske Sinaihalvø inklusive Gazastriben, Vestbredden, Østjerusalem og de syriske Golanhøjder. FNs resolution 242, pålagde Israel at trække sig ud af alle de besatte områder. Israel ignorerer, som de plejer. 

Til næste år er det 50 år siden besættelsen. 
 
6: billede med Anwar Sadat (fra avis)

De israelske styrker trak sig tilbage fra Sinaihalvøen i 1982 efter Anwar Sadat havde anerkendt Israel ved Camp David aftalen 1978. Hvor imod de syriske Golanhøjder i 1981 officielt blev annekteret af Israel.

FNs resolution 497 – er sikkerhedsrådets fordømmelse af denne annektering. I 2005 bliver Gaza   befriet  for israelske bosættere, men omringet af det israelske militær. Det er verdens største fængsel – totalt afhængig af Israel i forhold til mad, medicin, byggemateriale etc etc – ja, i forhold til at overleve.
 
Fredsforhandlinger – Oslo-Aftalen
 
7: Efter Oslo – Clinton, Arafat og Rabin (fra avis)
Den mest kendte fredsforhandling er Oslo Aftalen. Vi er nu i begyndelsen af 1990’erne Oslo aftalen skulle handle om palæstinensisk selvstyre på Vestbredden og i Gaza, troede vi. Men det har den aldrig gjort. Derfor vil jeg godt bruge lidt tid på den.
 
Jeg henholder mig til, hvad den norske historiker, professor Hilde Henriksen Waage skriver i sin bog  Konflikt og Stormaktspolitik i Midtøsten . Bogen er på en 500 sider – og er meget anbefalelsesværdig i sin systematiske og klare gennemgang. Norge, siger forfatteren, har jo lige siden 1948 været en af Israels allerbedste venner. Derfor mente Arafat, at israelerne nok ville acceptere forhandlingerne der. Forhandlingerne blev baseret på et dokument kaldet Sarpsborg-dokumentet, der var udarbejdet gennem hemmelige forhandlinger mellem bl.a. palæstinenseren Hanan Ashrawi og israeleren Yossi Beilin. 

Her blev det fastslået, at Israel skulle trække sig ud af Gaza, der skulle blive et slags mandatområde under FN og Ægyptisk kontrol. Vestbredden skulle der forhandles videre om. Der skulle lægges en plan for den økonomiske udvikling af Gazastriben og Vestbredden. 
Skaffes international bistand til de palæstinensiske områder og udvikles et økonomiske samarbejde mellem dem og Israel. Og der skulle i det hele taget være et internationalt nærvær som overvågede fredsarrangementet. Og det er jo helt logisk, ikk? Selvfølgelig skal der være FN og international overvågning. 

Hvordan skulle et besat land kunne forhandle om deres selvstændighed med en besættelsesmagt uden et stærkt internationalt pres og tilstedeværelse? Men, de vanskeligste spørgsmål, om Jerusalem, flygtninge, bosættelser, grænser, en fremtidig stat og sikkerhed, var ikke på dagsorden. 

Men selv disse vilkår var for meget for israelerne. Så i den endelige aftale var der intet som handlede om en fremtidig palæstinensisk stat. Alle konfliktfulde og vanskelige temaer var udsat. Med god  hjælp  fra de norske fredsmæglere, forsvandt det ene palæstinensiske krav efter det andet: 

Der skulle ikke længere oprettes noget tilsynssstyre eller FN-mandat.

Der skulle ikke være nogen international mægling eller anden international nærvær.

Alle former for FN-indblanding var helt uacceptabelt for Israel. 
Alle referencer til Jerusalem blev taget ud.

Planerne om veje, der skulle binde Gaza og Vestbredden sammen til et sammenhængende palæstinensisk område blev skrinlagt.
Formuleringer om palæstinensisk kontrol over grænseovergangene til Jordan og Ægypten blev taget bort.
 
8: Vestbredden og Gaza.  Fra 1994 og frem (kort side 423).

KONFLIKT OG STORMAKTSPOLITIKK I MIDTØSTEN, af Hilde Henriksen Waage.

Israels forhandlingsforslag var fuldt selvstyre for Gazastriben og delvis selvstyre for Vestbredden – i første omgang begrænset til Jeriko. 

Det palæstinensiske selvstyre skulle begrænses til fem politikområder: uddannelse, sundhed, turisme, velfærd og skat.

Man kan undre sig over, at de palæstinensiske forhandlere underskrev en aftale, hvor ingen af de vigtigste områder for dem var med – ikke engang en udsigt til et selvstændigt Palæstina eller flygtningenes ret til at vende tilbage. 

Men Arafat var desperat – fra at være i eksil i Tunis kunne han komme tilbage til palæstinensisk jord – få en lille bitte territorial base – selv om den var omringet af det israelske militær.

Det internationale samfund koncentrerede sig i stedet om fred og økonomisk udvikling. 

Oslo-aftalen befriede Israel for en del af deres økonomiske byrder, og de internationale givere krævede at palæstinenserne natten over skabte et samfundsmaskineri som var demokratisk, transparent, og tilregneligt. Kravet var helt urealistisk – efter næsten 30 år med israelsk okkupation. 

Og vi ved, hvad det har skabt af problemer og korruption.
 
MUREN
 
9:  Muren – foto. Pjece udgivet af Palæstina Initiativet og Human Rights March

På billedet kan I se muren, kaldet sikkerhedshegnet eller apartheidmuren, alt efter hvem, der omtaler den. Den består dels af en 8 meter høj mur, altså dobbelt så høj som nazisternes mur omkring ghettoen i Warszawa, ellers er det et stålhegn omgivet af pigtråd, grøfter, militære sikkerhedszoner og patruljeveje – hvilket vil sige at den fylder en hel del.
 
10: ABC zoner med muren (kort)( fra vores pjece om Muren?)

Barrieren skulle i princippet følge den grønne linje dvs. 49/67 grænserne, men 85 % af den er bygget på palæstinensisk jord.

Problemet er ikke blot dette, men at den snor sig ind og ud omkring landsbyer med mange checkpoints, afskærer bønderne for at komme til den jord, der nu pludselig ligger på den anden side af en barriere, forhindrer børn i at komme i skole, mennesker i at besøge hinanden, i at komme fra sted til sted bl. a  til Østjerusalem, der nu ligger på den israelske side.

Efter anmodning fra FNs generalforsamling afgav den Internationale Domstol i Den Haag i juli 2004 en rådgivende mening (advisory opinion) der konkluderede, at barrieren stred imod folkeretten. 
Medlemslandene blev bedt om, og vedtog at gøre noget ved det. – Men, hvad har de gjort – intet.
 
11: kort over Gaza. Pjece udgivet af Palæstina Initiativet og Human Rights MarchGaza 

Efter Israel i 2005 trak sine bosættere og soldater ud af Gaza, har striben været afskåret fra omverdenen. Gaza er verdens største fængsel, ydermere et fængsel uden rettigheder. Hovedparten af den 1.7 millioner store befolkning er registrerede flygtninge fra 1948. 
Gaza er omgivet af en barriere og visse steder en 12 meter høj mur med to udgange mod  Erez-Israel (altså til Israel) – og mod Rafah til Ægypten. Begge er lukkede. Man kan undre sig over at udgangen til Ægypten er lukket. Den ægyptiske befolkning er helt klart solidariske med palæstinenserne, men dels samarbejder den ægyptiske regering med Israel, dels er den nok lige så modvillig til at modtage en masse flygtninge, som vi andre er. 

Israel kontrollerer grænserne, luftrummet, og havet.
 
12: Foto af bombninger fra Gaza. Pjece udgivet af Palæstina Initiativet og Human Rights March

 Af de israelske massakrer mod denne indespærrede befolkning – var fire af dem voldsomme nok til at blive omtalt i de internationale medier – altså i 2006, 2008/9, 2012 og 2014.

Gaza ligger ud til havet, men fiskerne får kun lov til at fiske op til 6 sømil fra kysten, og vandet ved kysterne er meget forurenet, da renseanlæggene i Gaza blev destruerede under de forskellige israelske bombemassakrer, og ikke genopbyggede. Det samme gælder vandforsyningerne, hospitaler etc etc. 

Efter boringer i gasfelterne ud for Gazas kyst er fiskerne underkastet endnu flere restriktioner. Så Gaza beboerne, der desperat mangler mad, har ikke engang adgang til deres egne forurenede fisk.

I kender sikkert alle rædslerne, hvis ikke så læs Mads Gilbert og Erik Fosses bog Eyes In Gaza. Disse to modige norske læger, der blev i Gaza under massakren, prøvede virkelig at skabe opmærksomhed om de israelske krigsforbrydelser, men, repressalier imod Israel har vi ikke set nogen af.

Men hvorfor skal indbyggerne i Gaza lide i den grad? Hovedsageligt af to årsager.

For det første havde palæstinenserne den frækhed  – ved det i øvrigt første demokratiske valg i en arabisk stat, at vælge Hamas ind i parlamentet i 2006. Det Hamas, som israelerne selv havde hjulpet frem, idet de i 1973 tillod det Ægyptiske Muslimske Broderskab at drive velgørenhed i de besatte områder. Og det gjorde de virkelig godt ved at bygge børnehjem, sundhedsklinikker og skoler, skaffe beskæftigelse til kvinder og oprette et universitet. Så selvfølgelig stemte palæstinenserne på Hamas.

For det andet strækker olie og gasfelterne Noa sig ud fra Gazas kyst, og tilhører altså palæstinenserne. Så chefen for de israelske styrker vurderede i 2007 – at det umuligt kunne lade sig gøre at udvinde gassen uden en overordnet militær operation til at fjerne Hamas fra kontrollen med Gaza.

Det har de så prøvet på ved massebombninger og udsultning af civilbefolkningen lige siden, men Hamas sidder der stadig – det kalder jeg sørme modstandskamp – resistance – så det batter.

FN kan fordømme alt det de vil – så længe medlemmerne ikke sætter handling bag ordene, så længe der ikke er nogen repressalier – sker der ingen forandringer. Israel forbliver urørlig.

Jeg har et billede inde i hovedet af, at på de store udstillinger/salgskampagner for militært legetøj, da står vores generaler med tungen ude af munden for at købe avanceret israelsk militært udstyr – det er jo afprøvet på rigtigt levende mennesker – waw – kan man forlange mere? 
 
13: Vestlige ledere i Paris.  Fra avis

Hvad mener vi egentlig med vore såkaldte vestlige værdier som demokrati og menneskerettigheder?

Hvordan er det vi behandler andre lande, der ikke  makker ret  eller som opfører sig imod vore interesser –  our interests , som USA meget klart og åbent  udtrykker det? 

Da Irak invaderede Kuwait, blev de straffet med sanktioner, som ramte tusinder af irakere, især børn, der døde af sult, af mangel på medicin etc.

Når Israel invaderer – ingen sanktioner trods en permanent besættelse af Vestbredden. 

Når Irak bliver beskyldt for at besidde masseødelæggelsesvåben bliver det invaderet og knust af USA og deres allierede.
 
14: satirisk tegning med Fogh (statsminister i DK og Generalsekretær for NATO).  Politiken

Jeg har absolut ingen sympati for diktatoren Hussein, men hvad skal vi kalde det her – demokratisk massemord? At Israel har et atombombearsenal, som ikke er en hemmelighed for nogen, det gider vi ikke engang at snakke om.

Og Gaddafi – endnu en leder, der havde sine egne ideer og ikke mente at USA og EU skulle styre hele showet. Han havde penge, han havde magt og han havde ideer om at skabe et afrikansk EU – så selvfølgelig måtte han knuses. Rusland skal sanktioneres for at have annekteret Krim.

Hvor er blokaden mod Israel for at annektere Golanhøjderne? Golanhøjderne, hvor et amerikansk selskab nu er ved at bore efter olie. Men i Danmark udvider vi samarbejdet med Israel. Her til efteråret opretter flere ministerier et nyt innovationscenter ved den danske ambassade i Tel Aviv, for at øge samarbejdet om forskning og innovation.

EU har indført en lov om, at man ikke må købe varer fra bosætterområderne, men de kontrollerer ikke om de produkter vi indfører, kommer fra de besatte områder eller Israel. 

Også i Bruxelles vokser den israelske lobbys indflydelse. Ifølge en ny rapport kaldet Den israelske lobby og EU  omfatter den israelske lobby en stribe organisationer i Bruxelles, der ifølge forfatterne påvirker op til 75% af EU's lovgivning om samarbejdet med Israel. ((Rapporten er udarbejdet af den britiske kampagne Public Interest Investigations/Spinwatch og udgivet af EUROPAL Forum)).

Eller hvad mener I om, at der nu er sendt en israelsk delegation til NATOs hovedkvarter i Bruxelles for, som Jens Stoltenberg siger:  Israel har i 20 år været en vigtig alliancepartner. Det er derfor vigtigt at styrke samarbejdet og gå skridtet videre.

Mellemøstens befolkninger ved selvfølgelig godt hvad det drejer sig om, men deres ledere lukker øjnene – måske!
 
15: FN-registrerede palæstinensiske flygtninge 2010 (kort fra bagsiden). Niels Høirup: DET HELLIGE LAND, kommenteret atlas over Palæstina / Israel. Regnbue Tryk, 2013.

Er Israel et demokrati?
Hver eneste dag hører vi i de vestlige medier om det demokratiske Israels ret til at forsvare sig mod de terroristiske palæstinensere. Når man er et demokrati har man åbenbart lov til at forbryde sig mod Geneve-Konventionen, internationale juridiske rettigheder, Folkeretten, menneskerettigheder, og ignorere alle de mange FN resolutioner, der omhandler Israel.

Israel er ikke en demokratisk stat. Der er godt nok valg, og valgene fører til valg af en regering, men ingen palæstinensere i de besatte områder kan stemme; det kan bosætterne derimod godt.

Selvom Israel officielt er en sekulær stat, så har staten ingen lovgivning om ægteskab, børn, skilsmisse, arv osv. Disse områder dikteres af din religion. I det eneste såkaldte demokrati i Mellemøsten sidder mindst 20 palæstinensiske journalister og journaliststuderende fængslet. Journalister uden grænser placerer Israel som nummer 101 ud af listen på 180 lande. Israel overgås af lande som Sierra Leone og Gabon. Den israelske stat bygger på racistiske principper, for du skal være født jøde eller konverteret jøde for at få israelsk statsborgerskab.
 
16: De palæstinensiske flygtninges drøm om at kunne vende hjem. Postkort fra det Belgiske solidaritetsarbejde med Palæstina.
Siden 1950erne har den ene lovgivning efter den anden frataget araberne deres ret til jord. Deres huse bliver revet ned – under et hvilket som helst påskud. De skal oven i købet betale for at få det revet ned, og de har ingen ret til at bygge et nyt.

Israel fortsætter med love, hvor de overtager flygtningenes land.  Ved eksproprieringer uden planer, ved love om at de fraværende, dvs de fordrevne flygtninge, ikke kan kræve jorden tilbage.

I Israel foregår en racistisk undertrykkelse af de palæstinensere, der siden 1949 har haft israelsk statsborgerskab.
 
17: Negev-ørkenen (kort over Israel og Palæstina) kildehenvisninger står nederst på kortet.

I Negev ørkenen, som ligger i Israel, er der omkring 160.000 beduiner. De bor i ikke anerkendte landsbyer. Derfor har de ikke ret til vand eller elektricitet, de bliver anset som illegale og fordrevet, deres landsbyer bliver smadret, deres marker sprøjtet med gift – så jødiske bønder kan få bondegårde med kæmpe landområder til. 

Hele udviklingen af den zionistiske ide er blevet til en parodi: for at skærme jøderne mod antisemitisme må man fratage palæstinenserne deres jord, huse, træer, deres vand, deres rettigheder og deres menneskeværd , skriver den danske jøde Morten Thing i forordet til bogen Om Zionisme.  
 
18 : West Bank –Israel (kort)  kildehenvisninger står nederst på kortet  

I de besatte områder udvides bosættelserne dag for dag. Palæstinenserne mister jord, mister deres overlevelsesmuligheder. Israelerne er kolonialister, og har lavet en apartheid stat (det blev fastslået af eksperter og førende jurister ved Russel Tribunalet for Palæstina ved mødet i Sydafrika i 2012)

I de besatte områder kommer palæstinensere for en militærdomstol – også børn. De overføres ofte til fængsler i Israel – mod Geneve konventionens principper. Jeg vil gerne afslutte dette afsnit med at citere direkte fra bogen  Om Zionisme , der er skrevet af den franske jøde Pierre Stambul, med forord af danskeren Morten Thing. De er begge medlemmer af organisationen  Europæiske Jøder for en Retfærdig Fred.

Vesten har skilt sig af med jødeproblemet på bekostning af det palæstinensiske folk. Vesten har helt bevidst forvandlet Europas tidligere pariaer til Vestens agenter i Mellemøsten. Israel er et vestligt land og Det er ikke fordi de vestlige ledere er dårligt informerede, at de støtter Israel betingelsesløst, uanset hvad landets ledere gør. Grundlæggende stemmer det, som zionismen har opbygget (en overbevæbnet stat, der bruger 60% af sit budget på våben og avancerede teknologier, og som fungerer som Vestens fremskudte position i Mellemøsten) fuldstændig overens med deres ønsker (altså de vestlige lederes ønsker – min bemærkning).  De (de vestlige ledere) har ingen interesse i fred, hvor israelerne accepterer at leve på lige fod med deres naboer. Ingen amerikansk leder kan bryde denne privilegerede alliance mellem USA og Israel. Ikke kun på grund af den zionistiske lobby – AIPAC – eller de kristne zionisters magt, men også af strategiske grunde. Denne frihed for straf er hovedårsagen til den ødelæggelse af Palæstina, som pågår .
 
Og hvad gør vi så? Er der et håb? Er der muligheder for forandringer?

Tilsyneladende ser det håbløst ud, men kan vi tillade os at give op? Når palæstinensernes – til trods for daglige drab, ydmygelser, nedrivning af deres huse, fordrivelser fra deres jorde, fra Jerusalem, bliver der. 
 
19: Foto fra B’lin i forbindelse med 10 året for starten af deres protestaktioner. Foto: Brita Bastogi 

I landsbyer som B’lin, N’lin og mange andre er der demonstrationer hver fredag efter bønnen. Der har været flere intifadaer – udført med forbløffende mod, når man kender forholdene, og de konsekvenser det har – hver gang.

Så hvad kan vi gøre?  Vi kunne f.eks., som FN , konsekvent omtale Vestbredden som Palæstina eller Okkuperet palæstinensisk område. 
Vi skal lægge pres på vore regeringer – så de – ligesom Sverige – anerkender Palæstina som en selvstændig stat.

Vi må lægge pres på EU. Vi accepterer ikke EU-Israel Associeringsaftalen, så længe menneskerettigheder bliver brudt.
Vi må prøve at bryde igennem lydmuren til medierne ved at blive ved med at stille spørgsmål og protestere via læserbreve og indlæg. 
Ved at være lige så stædige og vedholdende som de norske Bedstemødre For Fred, eller den danske fredsdemonstration, der står hver eneste dag foran Folketinget, og har gjort det i årevis.
 
Og så bør Israel jo ikke medvirke i den Europæiske song contest – hvad laver de der? – Israel ligger i Mellemøsten ikke i Europa. Ud med dem.

Vi må forlange at FN får agt og magt. Vi har et skævt sammensat sikkerhedsråd, hvor USA siden 1945 har brugt sin vetoret 80 gange. 73 af disse til at stoppe kritik mod Israel, eller resolutioner der handlede om at forsvare den palæstinensiske sag.

Vi må insistere på et verdensbefolkningernes FN, hvor det er generalforsamlingen, der stemmer og afgør. Ifølge resolution nr. 377 (Uniting for Peace) kan Generalforsamlingen behandle sager, som uretmæssigt blokeres af veto i Sikkerhedsrådet. Det er på tide at medlemmerne tager sig sammen og gør noget ved det. 

Kan vi gøre noget gennem FN forbundene? Gennem Frit Norden?
 
20: Israelske, Palæstinensiske og internationale solidaritetsgrupper
Vi skal solidarisk støtte op om de israelske organisationer og græsrodsbevægelser, der støtter palæstinenserne. Der er rigtig mange, og de har det svært, for i Israel laves der hele tiden nye love, der bekæmper dem, hvad enten det er menneskerettighedsorganisationer som B’tselem eller soldaterne i Breaking the Silence, organisationer imod husnedrivninger, – imod Muren, WOfPP, der støtter kvinder og børn der er politiske fanger, Machsum, kvinderne, der står og observerer hvad der foregår ved checkpoints etc etc.

Og allervigtigst er det selvfølgelig at bakke op om BDS – den boykot, divestment and sanctions kampagne, som de  palæstinensiske græsrodsbevægelser og organisationer opfordrede til i 2005 med tre krav:

– Afslutning på besættelse og kolonisering af al arabisk jord, som blev besat i juni 1967, og nedrivning af muren
– Anerkendelse af fuld ligestilling for de arabisk.palæstinensiske indbyggere i Israel
 – Respekt for, beskyttelse og fremme af de palæstinensiske flygtninges ret til at vende tilbage til deres hjem og ejendom, som beskrevet i FN resolution 194.

De af os, der er gamle nok til at huske og måske var aktive i boykotten mod den Sydafrikanske apartheid, vi ved det virkede – det lykkedes. Det skal det igen. Hvis man synes det er svært at finde ud af, hvad der skal boykottes – udover nogle avokadoer og dadler – så skal man gå ind på hjemmesiden : Who Profits from the Occupation. 
 
21: Who Profits from the Occupation + www.whoprofits.org
Den startede som et specialiseret projekt under det israelske Coalition of Women for Peace, som feministisk modstand mod besættelsen. Who profits hjemmeside viser mere end 1000 virksomheder der medvirker direkte i det militære-økonomiske kontrolsystem. Men også hele bosætterindustrien kortlægges.

Det er ikke ringe, hvad de kvinder har afsløret, og hvordan solidaritetsgrupper i hele verden udnytter denne hjemmeside til at afsløre facts, der kan bruges til at lægge pres på virksomheder, banker, regeringer. Her i norden har bl.a. den norske regering og Danske Bank måttet trække investeringer ud af bosættelserne i Palæstina. 

I USA er det lykkedes for en del af de studerendes råd, at lave akademisk boykot – og få universiteterne til at trække deres investeringer ud af bosættelserne – det samme gør sig gældende for en række kirker.

Det bliver ikke let – For – Ikke nok med at BDS kampagnen er forbudt i Israel, men de har også bedt regeringerne USA, UK, Frankrig, Canada og andre om at forbyde BDS-kampagnen. I Frankrig bliver man arresteret for at bære en t-shirt hvor der står boykot Israel og risikerer en bøde-– bare vent, snart bliver den forbudt af EU og i alle vore nordiske demokratier – måske undtaget Sverige.

Demokratiets fineste udtryk – ytringsfriheden, bliver forbudt.     Så selv om lingvisten Noam Chomsky, manden bag de mest sønderlemmende politiske analyser af USA siger – glem Israel, deres forbrydelser er ingenting i forhold til Amerikas, det er USA, der skal boykottes, – og det kan han jo godt have ret i – men hvem tør det?
Så vi må fortsætte hvor vi tror, vi har en chance for at påvirke.
Jeg ved godt at I ryster på hovedet. Det ene øjeblik viser hun at alt er forgæves, og det næste øjeblik opfordrer hun til at vi skal slide os ihjel for en sag hun allerede har lagt i graven.
 
22: Stéphane et moi – Russel Tribunalet om Palæstina i Sydafrika i 2011. Foto Ingrid Steinitz

Skal håbet forsvinde? Er nederlaget endeligt? Nej – sagde min helt, Stéphane Hessel, født i Tyskland, frihedskæmper, fransk ambassadør og aktivist. Han var med til at skrive FNs erklæring om de universelle menneskerettigheder – og han var ærespræsident for Russel-Tribunalerne om Palæstina.

I en alder af 93 år skrev han i en 30 siders pamflet: Stop ligegyldigheden! Engager jer! Vær indignerede og gør oprør hvis det er nødvendigt.
 
23: Storm P:   Med det humør, jeg er i besiddelse af, ser det ikke meget ud til verdensfred 



Nordisk Folkeriksdag 2016

Internasjonal kvinneliga for fred og frihet
Elisabeth Kristiansen, Oslo, Norge
___

«Feministisk utenrikspolitikk
og
ikkevoldskultur»
___
 













Borhild Sollv
___

















___










_____



















The poetess in Bergtora. Satire on the women’s emancipation, in: Trangvikposten.
___










___











___










___











___

8. Mai 1945








___


















___












___





















___










___









Australske soldater 28. mai 1918 ved Bois de l'Abbe
___







___









____









___











___









Homs, Syria 9. mars 2014
___















___










___

«Rommet for særnorske løsninger kan være betydelig. {….} Det norske fredsdiplomatiet var et tydelig eksempel på at Norge kunne både avvike og påvirke.
 Norges initiativ kom tidlig og representerte et brudd med USAs tilnærming. Samtidig bidro norske myndigheter gjennom initiativet til å påvirke forståelsen av behovet og mulighetene for forhandlinger om en politisk løsning.»

NOU 2016:8, En god alliert – Norge i Afghanistan 2001–2014
___

















__













___












___












___

















___

















FREDSDEPARTEMENT 

-Nordisk folkeriksdag   3 aug 2016   av Trine Eklund – «Bestemødre for Fred» (foto 1+2)

Alle mennesker verden over, ønsker FRED – leve sine liv i egne miljøer – med sine konflikter som løses med ikkevoldelig metoder. Dette lar seg gjøre – hvis verdenssamfunnet ønsker det og går inn for det med nok ressurser og midler. Det er det vi i norsk og internasjonal kvinne- og fredsbevegelse ønsker å gjøre.  (foto 3)

Vi vet - og er overbevist om at dette gjelder alle folkeslag og nasjoner (foto 4)-  og kampen for å få til ikkevold som metode - er i full gang mange steder i verden – ikke minst pga. at kvinner har fått mye mer makt og muligheter overalt – bla.  i Afrika og Syd Amerika. Dette erfarte vi sterkt i 2015 da vi «verdens kvinner» var samlet i Haag i fjor vår under motto Worlds Women - Stop Wars (foto 5)

(Foto 6 - Skyskrapere)

Dessverre er motkreftene store og sterke, har mye penger og ressurser, og benker seg i de store palassene rundt om i store byer som Bryssel, N.Y. Geneve, Tokio osv. Der sitter makten og der sitter pengene så vi har en laaaaang og kronglete vei å gå, men skal våre barnebarn fortsatt kunne leve på denne kloden, er vi nødt til å ta kampen opp og vise at det finnes alternativer – og andre veier å gå enn dagens fiende bilde retorikk, mistillit, hat og krig.  Vi er nødt til å vise verdens politikere at konflikter ikke kan eller skal løses med våpen. At den opprustningen som pt. finner sted over hele verden er meningsløs, bortkastete billioner av milliarder dollars som skal brukes til å bygge freden istedenfor bombefly og våpen som kun ødelegger enda mer av denne kloden. Russland utgjør ingen trussel. 

Trussel nr 1 er miljøet/klima som vi er helt avhengige av for å leve og overleve og trussel nr 2 er de 60 millioner flyktningene som er mennesker som deg og meg, som ikke finner seg i å bli behandlet slik vi tillater oss i dag – i all vår overlegenhet !  Vi med vår politikk skaper enda flere flyktninger som vil destabilisere hele verdenssamfunnet og skape enda mer kaos.  Det er en vanvittig politikk vi er vitne til – ikke minst fra våre egne politikere, med NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg i spissen. Vi har en formidabel jobb foran oss.

 (Foto 7)

Det er grasrota og ikke minst verden kvinner som står for ikkevold og fredelig konfliktløsnings metoder. Det er derfor det er opp til OSS og våre mange, mange medsøstre og menn som må greie å få frem og vise til at ikkevold ikke er hverken naivt eller utopi, men en stor mulighet – og faktisk den eneste muligheten vi har til å gjøre kloden levelig for oss alle i fremtiden. Vi har FN som alliert verdensomfattende institusjon som kan og bør bli mye sterkere og mer myndig. FN har lovverket og mulighetene som skal til og som vi kan støtte oss på.  FN er verdensomfattende med alle verdens 194 stater som medlemmer, og et etter hvert sterkere General Assembly enn tidligere.

Først noen korte glimt fra våpen situasjonen i dagens verden: USA har 7.5 ganger så mye våpen som Russland – eller Russland har 8- 10 % av USA våpenstyrke – Frankrike/England dobbelt så mye osv. Og så innbiller NATO og ikke minst Norges regjering og Jens Stoltenberg oss at vi skal være redde for Russland, fordi de ruster opp ! Norge øker sitt forsvarsbudsjett med 9 % bare i år og skal kjøpe 52 nye F35 bombefly ! Denne propagandaen gjentar de stadig og folk tror dem.  Norge selger våpen til Saudi Arabia og til Israel via USA.                 

Verden vil bedras og likegyldigheten er vår verste fiende.  (foto 8-9-10 =grafer vedr. verdens våpenproduksjon- salg og bruk)

(Foto 11– kloden med sine ca 800 militære baser) – la stå.                                                  

 FREDSDEPARTEMENT

Her ser dere verden - og USAs ca 800 baser som ikke minst omringer Russland og EuroAsia.  Vi ønsker å ersatte disse basene med fredelige ikkevolds baserte konfliktløsningsstasjoner fremfor USA/NATO militære  baser. Så jeg lar dette bilde stå mens jeg snakker om Fredsdepartement. Og dere ser verden for dere med en fredelig utvikling.

For å få politikere og media i tale for at det finnes alternativer -  og at andre kommunikasjonsmåter er mulig -  ønsker vi i kvinne- og fredsbevegelsen å fremme ideen om å opprett Fredsdepartement som en parallell til Forsvarsdepartement. Et både-og, ikke enten-eller. Fredsdepartementet slik jeg ser det, skal ha en Fredskulturminister og samme organisasjonsform og driftstøtte som andre departementer. Forsvarsdepartementet beholder sin forsvar- og sikkerhets strategi. Fredsdepartementet skal bygge freden og fylles med ikkevolds strategier og metoder. Dvs. opplæring av Nonviolent Peaceforces (foto 12), opplæring av ambassadører, fredsmeglere, bistandsfolk, utdanningsinstitusjoner og ikke minst ungdom – mao. skolevesenet - med ikkevoldelig kommunikasjon og metoder inkl. sivil ulydighet. ( Mer om sivilulydighet og WW2).  (foto 13) Vi ønsker å opprette valgfrihet i verneplikten - som i Norge nå er obligatorisk for all ungdom – de skal ha et valg mellom militær verneplikt, sivil freds tjeneste eller samfunnstjeneste. Det er rett og rimelig i et demokrati – og obligatorisk verneplikt eller samfunnstjeneste kan være OK for dagens ungdom. Valg mellom militær trening, ikkevolds trening eller vanlig samfunnstjeneste – er et reellt  og demokratisk tiltak og kan fint ligge under et Fredsdepartement. Dessuten – siden 1945 har alle regjeringer opp til de to siste, fokusert på nødvendigheten av å ha et Folkeforsvar

I dag har vi knapt noe norsk nasjonalt forsvar igjen – NATO skal forsvare oss. Vi vil gjerne gjenopprette Folkeforsvaret – at vi alle læres opp i ikkevoldelig kommunikasjon- metoder, strategier og forsvar og sivil ulydighet.  Dette må som alt annet - læres og øves inn. 

Hva et Fredsdepartement skal ha som oppgaver, vil det selvfølgelig bli debatt om – og mange tanker er allerede satt frem som forslag av mange personer, f.ex å la Sivilforsvaret ligge under Fredsdepartementet sammen med Heimevernet og den sivile Kystvakten, for å nevne noen av dagens beredskapstiltak.                                                                                                          Dere har fått 2 A5 ark som gir noen retningslinjer og i boken «Sikkerhetspolitiske Veivalg» som ble lansert i juni – finnes flere forslag bla. av Ingeborg Breines og Ingrid Eide.                

Mange kvinner har i mange, mange år satt frem forslag som aldri er blitt hverken tatt alvorlig eller lyttet til, men nå er blitt lansert i boken «Kvinner som har tenkt» etter idè fra Berit Ås-  Artikler om 35 kvinner som har jobbet for fred og rettferdighet i hele sitt liv fom. Bertha von Suttner på 1880 tallet og frem til i dag. 

Tanken om ikkevold og fredsoppbyggende institusjoner er ikke ny, men tiden er forhåpentligvis mer moden nå enn tidligere.  Både kvinner og menn er mye mer åpne for nye ideer og reell ytringsfrihet – og tør å si fra om at vår sikkerhetspolitikk ikke lenger ligger fast.  Folk krever mer åpenhet og diskusjon – fordi vi ser at trusselen er ikke lenger «fienden», men klima/miljø og alle menneskene som flykter fra krig og våpen som dessverre ofte er kjøpt fra oss, både fra Norge og Sverige.  MEN - hverken miljø katastrofene som vi vet forsterker seg for hver måned eller flyktning krisene som kommer pga. feilslått miljø- og krigspolitikk over år, kan stoppes med våpen ! Dette er en erkjennelse som fler og fler forstår, men også fler og fler benekter, ikke minst våre politikere og krigsindustrien.
                                                              
Så har vi også det paradokset at det militæres enorme miljøforurensing ikke er med i det globale miljø- og klima regnskapet ! Verdens militære aksjoner kan forurense alt de vil og orker – og det gjør de  (utbrodèr dette hvis tid ) – uten å bli tatt til ansvar for sine miljøsynder. Ingen sektor ødelegger miljøet og klima mer enn det militære kompleks !

Dette er noen av årsakene til at vii Kvinne- og fredsbevegelsen her i Norge og Norden, men også i andre land – foreslår å få opprettet Fredsdepartementer rundt om i alle land – som en motvekt og parallell til alle krigs- og forsvarsdepartementene
(fotos 14Bang/bang -Demokracy)

Helt opp til i dag, er det MENN som har bestemt og besluttet – og de fleste beslutningstagere har inntil nå hatt fokus på sikkerhet og forsvar. Fortsatt er det slik,  selv om vi Norge har hatt 5 kvinnelige forsvarsministre på rad, men motstanden i dag er mye større enn før.  Fra utlandet og her hjemme kommer protestene mot krigstrusselen også fra det militære selv,  fra høyrepolitikere som Mette Kongshem, fra fredsforskere og NGOs som Norges Fredsråd, Fredsinitiativet, Kvekerene mfl.                                   

Verdens befolkning er dødstrette av all volden og alle krigene inkl. befolkningen i USA hvor grasrota stadig demonstrerer mot mer krigsdeltagelse.  Vi har en ungdom som ser truslene vi står overfor ikke minst innen klima og miljø og vi har som sagt – kvinnene som reiser seg over hele verden og økonomer som fremsetter alternative økonomiske modeller og systemer hvor natur og behov ligger i bånn – ikke pengene.  Det er her HÅPET ligger !                                                                                         
Så Hva KAN VI gjøre ?(foto 15 – FNs Bærekraftmål 2015-2030) 
                                                                 
- Norge har Stortingsvalg i 2017 og partiprogrammene lages i høst. Vi kan gå inn på partienes webside å legge inn forslag til partiprogrammene. På Aps program - stemme opp/ned forslag som ligger inne. På MDG er det lett å skrive inn dine saker – eks. Fredsdepartement osv.        - 10% av det globale militære budsjett kan betale for alle FNs 17 bærekraftmål 2015-2030. 
                                                                                                                                                   -  Få avtale med partienes politikere og snakke med dem. Mange av våre politikere vet lite om fredspolitikk. De tenker sikkerhet og forsvar- ikke fredsbygging eller ikkevold       
                                                    
- Skrive artikler til avisene/nettsidene – tvinge Media inkl. NRK å intervjue fredsbevegelsen og ta fredsaktivister med i Dagsnytt 18, URIX, og andre debattprogrammer. Send inn klager !        -  Vise at vi er mange ved å aksjonere, kontakte politikere, tørre å møte dem på seminarer og konferanser. Møte opp og ta ordet. Søke kunnskap og synliggjøre oss selv.                           

Lykke til !! 

(foto 16 Hender som holder Kloden)   Sp&Sv og diskusjon.                   

Website Builder drives av  Vistaprint